20. november 2010
Skrevet af Kristian Witt
Har du slået en ørn?
A hva’ har jeg?
“Ja, er det dig der har slået en ørn, far”?
Min yngste datter ser op på mig med sine store blå øjne, hænderne i siden, let rynket pande og en umiskendelig rynket næse…
“En ørn”, spørger jeg ?
“JA! Det stinker”.
“Ahh, du mener en hørm”?
“Er det ikke også lige meget, hva’”?
Disse uforglemmelige øjeblikke, hvor sproget udvikler sig – BRUG din mobil til video og lydoptagelser.
Og ja, efter en kødløs uge kan en menu med and og flødesovs gøre det af med enhver mave.
Undskyld!

Ingen kommentarer endnu
Du kan blive den første til at kommenterer!
Skriv en kommentar