12. oktober 2010
Skrevet af Kristian Witt
Triatlon
i den lette udgave!
Siden slutningen af juni har familien bevæget sig rundt i det ganske land på cykel, rulleskøjter, med tog og bus.
Hva’? Jo, den ellers højtskattede VW fra det forrige årtusinde er gået i tjeneste hos en anden børnefamilie.
Hvad det har med Triatlon at gøre?
Skal jeg sige dig.
Den ugentlige dosis motion udgøres af gennemsnitlig 75 km cykling (på Sort Jernhest á 50 kg + Wilma + tasker – ja, vi runder 80 kg + fører = 150 gode danske kilo).
Herudover svømmes 1000 m søndag formiddag og der tilføjes 3 ugentlige morgenture a 10 km iført løbesko og refleksbrikker.
Denne eksercits har alt i alt stået mig i 9 kg mindre “bagage” og jeg har efterhånden samme vægt, som da jeg – udsultet af SU’en – forlod universitetsmiljøet for 15 år siden.
Hasle Triatlon Light – here I come

Ingen kommentarer endnu
Du kan blive den første til at kommenterer!
Skriv en kommentar